Kategorier

Referat fra Generalforsamling 2002

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN I OKTOBERLOGEN 30.11.02

Generalforsamlingen foregik på The Wharf i Aalborg.

Deltagende drenge denne gang:

  • Esben
  • Lars
  • Rasmus F.
  • Jens
  • Svend
  • Rasmus M.
  • Peter
  • Nicolai
  • Søren
  • Tue
  • Halldor
  • Erik
  • Mogens

Dagsorden iflg. vedtægterne:

1. Valg af dirigent og referent.

Mogens-drengen blev hurtigt valgt til begge poster, da han var den eneste der åbnede munden. Referatet blev foreviget på en medbragt kopi af dagsordenen.

2. Formandens beretning.

Nicolai er formand, på andet år, så han tager ordet:
Brügge var perfekt planlagt med lang togtur. Vi sov på vej ned, og var vågne på vej hjem.
Det var en gældende og flot by med meget øl. Nicolai opfordrer flere til at tage med næste år.
At bo på hotel var gældende, bedre end italienere med stinkende olivenoliehår.
Timingen med Rasmus M. drengen var også perfekt. Rasmus havde kørt non-stop fra midt i Tyskland, og mødte os, da vi var 100m fra hotellet.

3. Regnskab.

Kasserer på livstid, Mogens Beltoft, aflagde regnskabet. Foreningen var på tidspunktet for generalforsamlingen i besidelse af kr. 614,06.
Jens er skyld i den høje saldo, da den ellers kun ville have været på 6 øre.
Regnskabet blev godkendt.

4. Indkomne forslag.

Måske ville Spanien være et mål næste år.

5. Fastsættelse af kontingent.

Kontingentet ændres ikke, det er fortsat kr. 0,-

6. Valg af bestyrelse.

Bestyrelsen fik følgende udseende:

– Formand: Svend-drengen

– Næstformand: Søren-drengen

– Assistent: Esben-drengen

– Kasserer: Mogens-drengen, genvalgt.

7. Nedsættelse af generaludvalg.

Generaludvalget kom til at bestå af Søren, som valgtes til formand, han lover det bliver billigt.
Drengene Peter og Rasmus F. blev også valgt til generaludvalget.

8. Vurdering af logens vedtægter.

Eneste kommentarer til punktet var, at logens vedtægter er gældende.

9. Eventuelt.

Ingen kommentarer til punktet.

Referat udført af Mogens-drengen 30.11.02.